read a review on:
MUDKISS / UK
www.mudkiss.com
The Illachime Quartet are a Naples based instrumental set up whose explorations into improvisation have pricked up the ears of various members of the musical cognoscenti, two of which notably contribute to this album.
Opening with “Terminali (Source)”, an instrumental that somehow treads the tightrope between the tranquil and the unsettling, the intense nature of the album is revealed with “Discentro” – featuring vocals and lyrics by the legendary Mark Stewart, towering above techno so ecstatically disjointed it could induce migraines on to the overly sensitive.
Wire’s Graham Lewis (on “Ballrooms – Vivify”) projects the whole direction of the CD to an unnerving area – the composite of his bleak lyrics against the wilfully uncomfortable musical backing from the quartet leaves a sensation akin to wandering into a deserted house where a recent unnatural death has occurred.
The very nature of improvisational music compels it to either rise phoenix-like from the ashes, or spectacularly fall flat on its face – the latter emerging on “Flying Home” – where later on in the piece all elements of cohesion have appeared to have taken flight. Perversely, the standout track is hidden fifteen minutes into the final contribution – “Terminali (Destination)”. This “Ghost” track presents a more controlled, thematic thread to the album – and presents the quizzical novelty of having to fast forward to locate the pick of the bunch.
An intriguing album – and not for the faint-hearted.
Lee McFadden 12/4/09

a review in danish by Rasmus Steffensen on:
GEIGER / DK
www.geiger.dk
I'm Normal, My Heart Still Works, seneste album fra italienske Illàchime Quartet (der i øvrigt netop ikke er en kvartet, men en trio ledsaget af adskillige glimrende gæstemusikere), er vist hvad man kan kalde for en ordentlig mundfuld. Det starter ganske vist ganske roligt ud med det meget smukke åbningsnumer ”terminali (source)”, der med Rhys Chathams luftige trompetspil svævende hen over sørgmodige klaver- og celloanslag samt samples fra Faures Requiem kunne være hentet fra ECMs katalog af meditativ jazz-minimalisme. Dog signalerer skrattende og urolige elektroniske understrømme, at man nok skal forvente sig mere end en blød dyne af lyd at svøbe sig i. Listigt glides der over i det følgende nummer, ”discentro”, hvor stilen så på drastisk vis lægges om med en pågående og elektronisk bobblende space rock, hvor Mark Stewart fra legendariske The Pop Group medvirker på vokal. ”This song is dedicated to those who dare to be different” messer han, og det tør Illàchime Quartet så afgjort, hvor meget det sært dehumaniserede og forkrøblede væsen på coveret så end insisterer: ”I'm normal, my heart still works”. Illàchime Quartet bevæger sig trodsigt uden for musikkens midterrabat. Valget af gæstevokalister som Mark Stewart samt Graham Lewis (fra Wire) er emblematisk for visionen. Her hentes tydelig inspiration fra 70'ernes og start-80'ernes mest eksperimenterende rock-fornyere fra post-punken, kraut- og progrocken. Men her er også rige referencer til avantgardistisk kompositionsmusik, elektroakustisk musik samt jazzens store fornyere som Miles Davis (der samples på ”Bottom Sea Engines”). Med undtagelse af de to numre, hvor Stewart og Lewis medvirker, dyrker gruppen instrumentalmusikken. Det er nærliggende at tale om numrene som postrock, men i så fald postrock af den mest åbne slags, hvor elementerne ikke er stivnet i en formel, som det desværre er tilfældet for mange postrock-orkestre. Måske giver det mere mening bare at kalde det avantgarde-rock. Illàchime Quartet kaster sig ud i det ene eksperiment efter det andet, på én gang meget traditionsbevidste og dristige. Det ene øjeblik er det tungt og beskidt, det næste dyrker gruppen de dvælende anslag og lange pauser. De tør både det splintrede og det smukke, det nøgne og det næsten opulente, og det er en stor force for gruppen, som man aldrig helt ved hvor man har. Selve trioen består af multiinstrumentalist og sample-maestro Fabrizio Elvetico, guitarist Gianluca Paladino og cellist Pasquale Termini. De levner dog masser af plads til andre stemmer i musikken, til tider træder de næsten i baggrunden for at give rum til Chathams trompet eller de ovennævnte vokale indslag. Eller de sampler på livet løs fra klassisk musik, jazz og andre lydkilder. Også dette adskiller dem i høj grad fra den sædvanlige rockmusiker, der har travlt med at vise, hvad han selv kan. Illàchime Quartet har til tider nærmest rollen som en slags kuratorer, der indsamler og sætter sammen. Der skal dog ikke herske tvivl om, at de selv er glimrende musikere. Ikke mindst Terminis cellospil udviser et væld af nuancer fra det minimalistiske til det næsten free jazzede. I'm Normal, My Heart Still Works er en plade, der vil meget og vover meget. Til tider får musikken dog karakter af næsten at blive et slags katalog over gruppens mange forskellige inspirationer og helte. Det er sunde inspirationer, men man savner måske en lidt mere distinkt identitet fra gruppen selv, noget der bandt det hele lidt mere sammen. Figuren på coveret insisterer trods nedsmeltning på sin stadige menneskelighed gennem den lille røde prik, der går for et hjerte. Illàchime Quartet lader selv til at befinde sig glimrende i nedsmeltningens konstante undtagelsestilstand, men man savner af og til at høre det bankende hjerte bag alle forvandlingerne lidt tydeligere. Jeg er ikke i tvivl om, at det er der, så lad det lyse lidt mere.
(read the review here)
Rasmus Steffensen 13/5/09

reviews on:

EXPERIMUSIC / UK
November 2008
go here to read the entire review

(...)This repose is destroyed however by Italy’s Illáchime Quartet and their jarring, sci-fi tinged cinematics. ‘Cluster’ and ‘High Noon Electric’ are songs which creep by in a darkness of hidden tension; spacey electronic bleeps and pulses, futuristic synths, chromatic piano and a metallic electric guitar having a fit somewhere off in the distance all fuse together to chart the aftermath of some kind of scientific research centre calamity. With these tracks, the Quartet provide another unexpected change of scenery, and yet another very strong and expressive showing.(...)
(Simon Chandler)

GEIGER / Denmark
November 2008
go here to read the entire review

(...)Mindre poetisk, men absolut ikke mindre opfindsomt går Illàchime Quartet fra Italien til værks i deres elektroakustiske collager, der blandt meget andet trækker på jazz, klassisk og filmmusik.(...)

QUIET NOISE / Germany
November 2008

(...)Einen undefinierbaren Bastard aus relaxter Improvisation und moderner Komposition wiederum steuert das italienische Illàchime Quartet bei, ein echtes Highlight, bevor gegen Ende das Klavier im Mittelpunkt steht.(...)
(Tobias Bolt)

DE:BUG / Germany
December 2008
..

new review on: